At give slip..?

Det er lidt svært for mig at give slip på fortiden.
Og jeg hader hver morgen at vågne op til endnu en drøm omkring fortiden, hvor jeg så også begynder at græde. Det irritere mig så groft at dem jeg savner fortiden med, rent faktisk ikke savner det. Hvordan kan de give slip når jeg ikke kan?.

Hvordan giver man overhovedet slip..?

Tja.. Man kan sige at man ikke giver slip. Men man bliver mere og mere vænt til tankerne, forstår bedre hvad der er sket. Det er tilladt at græde, slå og skrige hvis man har brug for det. Det har jeg selv når fortiden med fars død indhenter mig, og så kommer man ud med nogle følelser. Som mit "ordsprog" lyder; Man kommer ikke over det. Man lære bare at leve med det.
Men du er nød til at give tid. Nogle er sådan indrettet at de ikke tænker ret meget over hvad der er sket men langt de fleste vil lige som dig tit tænke tilbage på hvad der er sket og få det rigtig dårligt. Det er bare ikke ret mange der tør vise det fordi mange tror at det gør dem svage. Men det gør det ikke, det er vigtigt at lytte til sine følelser.