Kølig Vinter dag.

"jo self, men kentaurer er bare et så stolt dyr, den skal bruge så meget som man overhovedet kan give, man skal udstille sig selv næsten som en husalf, men stadig have sin ære i behold, selvom man skal vise stor respekt skal man stadig vise man selv skal respekteres!" sagde hun

Hun nikkede, "jeg ved ikke helt om sådan noget, jeg ved bare at man skal give respekt til de fleste magiske dyr" smilte hun skævt og så på hende. "Eller for den sags skyld forskellige arter" hun trak på skuldrende og så på snebolden i hånden som efterhånden var blevet meget hård fordi at hun havde mast den så meget sammen. "Imens at jeg rejste lidt rundt i verdenen, der lærte jeg også selv at man skulle give respekt til mange slags"

"ja du har ret, nogle siger man skal ikke være bange for et andet væsen, man skal respektere hvad de kan være i stand til, det er noget af det vigtigste man skal tænke på, det andet man skal have i tankerne er hvad der er sikreste for en selv!" sagde hun bestemt

Hun nikkede og var helt enig med hende. "Og man skal især også tænke på hvad det er de er istand til, hvis det er at man skal kunne vide selv, hvilke skader man ville påføre sig selv, hvis man ikke gav dem respekt" smilte hun skævt og kastede lidt med snebolden op og ned.

"ja man skal virkelig tænke sig om når man har med andre væsner at gøre!" sagde hun med et smil og så på Clemen igen

Hun nikkede bestemt og så Madelaine i øjnene med et muntert smil. "Skal vi to, når der på et tidspunkt er ferie, måske ikke tage op i alperne?" smilte hun skævt og skævede lidt til hende.

"jo det kunne da være meget fedt, sådan camping, udforskning, få noget mere viden vi kan tage med og bruge her!" sagde hun og synes det var en rigtig fed ide.

Hun nikkede med et stort smil. "Jeg har lært hvordan det er man gør det selv også videre" smilte hun langsomt. "Så vi kan sagtens tage afsted alene og finde ud af forskellige ting?" smilte hun langsomt og kløede sig let i håret. "Også kan vi jo måske finde nogle kæmper? Måske lidt farligt, men man kan altid finde nogle værdifulde gaver nogle steder" smilte hun langsomt.

"du har ret, men vi begge kan jo finde ud af special transfens ikk, jeg kan det lærte jeg på academyet i hvor jeg var i stedet for mit 7 år!" sagde hun med et smil

"Ja det er jo rigtigt" smilte hun skævt og så på hende. "Men det er da sjovere selv at finde ud af nogle ting og måske risikere livet en smule?" grinte hun muntert, selvom at hun var meget profesionel og nødig ville falde. Selvom at hun måske var en smule klodset deroppe, havde hun altid en metode til at kunne holde sig oppe på.

"ja self, men man skal stadig passe på sig selv!" sagde hun med et grin og puffede til hende med skulderen og sagde "vi kan jo ikke have at jeg som rektor og dig som vikar her ville forsvinde sådan uden lige!" hun smilede lidt

Hun grinte og rystede på hovedet. "Jeg har heller ingen planer omkring at forlade dette sted i meget lang tid. Ikke nu hvor jeg er vikar, så skal det hele bare nydes!" blinkede hun og grinte muntert.

"ja nemlig vil være her ind til jeg bliver gammel og min visdom forsvinder, med mindre jeg dør før den tid, måske hvis jeg er heldig får jeg brygget en eliksir der kan gøre lidt af det samme som de vise sten, hvor de også bevare ens skønhed!" sagde hun med et varmt smil

Hun grinte muntert, "så vil jeg som en af dine meget gode venner.. også have noget af den eliksir" smilte hun skævt og grinte lidt. "For det lyder da cool?" hun tænkte sig lidt om.

Hun grinte lystigt og sagde "ja da, men først skal jeg have den brygget!" hun grinede lidt endnu og sagde "de værker Nicolas Flamel gjorde, var store og fantastiske hverken mig mor eller jeg kan måle sig med ham, han var jo genial!"

"Ja han var! Og især med alle de eliksire" hun smilte skævt og nikkedet. "Det var helt utroligt!" grinte hun muntert. Hun havde været meget facineret af alle de bryg som man kunne fremstere. Men hende selv havde været så elendig til det, så hun havde bare droppet at prøve. Men kunne ikke lade være med at prøve at brygge noget andre engang havde gjort.

Hun smilede og sagde "ja, folk kan kun drømme om at blive så god som ham, med undtagelse af Severus Snape, han var i sandhed en mester med eliksir, så sørgeligt han måtte lide under for ham du ved nok, det kan godt være han var forædder, men han var i sandheden en af de skønneste mennesker på jorden, ville ønske jeg havde set ham dengang, mine forældre gik i skole med ham dengang!"

Hun nikkede. "Jeg ville virkelig også ønske at jeg havde set ham.. jeg har selv hørt lidt omkring ham og det måtte da være fantastisk at have ham som lære?" hun smilte skævt. "Selvom at han måske gjorde lidt forskel, men så ville det jo være godt for os fordi at vi gik på slytherin" grinte hun muntert.

"havde han overlevet efter Du-Ved-Hvem var besejret tror jeg han ville være helt anderledes end det der står skrevet om ham i vores historie bøger, han ville ikke skulle spille det spil han gjorde!" sagde hun og glemte at hans navn ikke måtte benævnes der var stadig nogle der frygtede ham meget, men hun var sådan lidt ligeglad med det.

Hun var ikke helt skræmt af det, da hun havde lært at man ikke rigtig behøvede at være bange. "Ja, jeg gad godt at se hvordan han ville have været blevet" hun smilte skævt.

"også jeg, det er på en måde trist!" sagde hun og så ned i sneen der lå på jorden. Hun havde næsten glemt at holde øje med eleverne, men de legede stadig som de havde gjort før.

Hun nikkede og vidste ikke helt hvad det var hun skulle sige. Derfor så hun atter ud imod eleverne der legede vildt rundt. Hun så dernest ned på sin snebold, der så godt nok var blevet til en lille perfekt rund isklump.

Hun så på hende igen og sagde "nå men har du så forberedt dig på nogle ting?"

"Forberedt mig?" spurgte hun undrende og grinte en smule. Hun kløede sig forlegent i håret og så ned på sin lille isklump

"ja på at være vikar, du skal følge med i lærernes undervisnings planer til hvis du skal overtage nogle timer hvor de ikke er der!" sagde hun med et smil